Jeg er født i Østjylland i 1968. Min far var uddannet mejerist, men de små mejeriers tid var forbi, så han arbejdede som fabriksarbejder de sidste mange år af sit arbejdsliv. Min mor, som oprindelig var ufaglært mejeriarbejderske, havde hjemmearbejde.

Jeg havde en god barndom og blev tidligt interesseret i verdens mest spændende emne; historie! Det var nok min mors skyld. Hun fortalte spændende beretninger om frihedskæmpernes heltemodige gerninger under krigen. Siden voksede min historie-interesse sig til en uudslukkelig passion. Da jeg begyndte at kunne læse, handlede det især om nordamerikanske indianere og ikke mindst 2. verdenskrig 1939-45, og jeg legede krigens slag i mine forældres stue med mine legetøjssoldater.

Jeg kedede mig i Folkeskolen og havde talrige konflikter med lærerne især i de tidlige skoleår. Det bedste man kan sige om de første år i skolen er, at vi blev hærdede. De sidste par år i folkeskolen var dog gode nok, og jeg var faktisk ked af at forlade stedet efter 9. klasse for at komme i gymnasiet.

Gymnasietiden gik mest med studenterpolitik og for lidt med det faglige på den samfundssproglige linje. Jeg var lokalformand for Konservative Gymnasiaster på mit gymnasium og medinitiativtager til en tværborgerlig elevforening på stedet. Endvidere var jeg medlem af Konservativ Ungdom og deltog aktivt i valgkampe med bl.a. klatring i lygtepæle med ophængning af valgplakater. Jeg lærte en masse af mit politiske arbejde, og det gav mig et godt indblik i samfundets indretning. Jeg vil uden videre påstå, at jeg lærte mere nyttigt af det end af det langt hen ad vejen uanvendelige og forældede faglige indhold i gymnasiet.

Det var en befrielse at blive student i 1988. Med studenterhuen ophørte mit politiske engagement, og jeg er i dag ikke medlem af nogen politisk organisation eller parti. Min dårlige matematikkarakter (00) gjorde, at mit gennemsnit ikke var højt nok til universitetet, så jeg tog en HF eksamen oveni. Det var en travl, men god tid, der skabte resultater. Jeg fik et gennemsnit på 9,9, og så var der stort set frit valg på alle uddannelsessystemets hylder.

Jeg valgte jura og blev optaget på Jura-studiet på Aarhus Universitet. Jura og mit temperament passede imidlertid ikke sammen, så jeg droppede det efter 1. år. Forinden nåede jeg dog at tage eksamener i bl.a. Statsforfatningsret og Ret og samfund. Den viden, jeg fik om jura dengang, har ofte været mig til gavn siden.

Det var dog på det tidspunkt klart, at historien og jeg ikke kunne undvære hinanden. Så i 1993 begyndte jeg på historie-studiet på Aarhus Universitet. Set i bakspejlet burde jeg have valgt det fra starten, eftersom historie er og bliver livets salt, men man lærer jo så længe, man lever. Studiet var dog langt fra spændende i begyndelsen, så da muligheden bød sig, tog jeg på et års studieophold på University of Gloucestershire i det sydvestlige England. Det var en fantastisk tid, hvor jeg bl.a. lærte betydningen af god historieformidling, og hvor begejstringen for faget var i centrum. Jeg tog 8 eksamener og skrev 10 essays og fulgte desuden 2 hold af ren og skær interesse. På det år lærte jeg mere om historie end i hele resten af mit studieforløb tilsammen. Et af de fag, jeg siden har haft allermest nytte af, var engelsk lokalhistorie. Her lærte jeg nye tilgangsvinkler til historie som f.eks. brug af interviews som historisk kilde, fotografi som dokumentation, datering af bygninger og meget mere. På mange måder formede mit år i England mig både fagligt og menneskeligt til den, jeg er i dag. Jeg vil altid savne England, som blev mit andet hjem samt mine engelske venner, som jeg stadig har kontakt med.

Efter England tog jeg et 1-årigt suppleringsfag på Aarhus Universitet i Britiske Studier bestående af britiske samfundsforhold og litteratur. Det gav mig et indgående kendskab til det britiske samfunds indretning og den vidunderlige britiske litteratur, uden hvilken verden ville være et langt fattigere sted. Især Shakespeare og ikke mindst hans historiske skuespil begejstrede mig og gør det stadig. Desuden fulgte jeg sideløbende et kursus om livet efter universitetet, hvor jeg lærte meget om kommunikation bl.a. brug af medierne samt om Human Ressource Management og meget andet.
Samtidig skrev jeg mit speciale om britiske monumenter og mindeceremonier efter 1. verdenskrig 1914-18. Det resulterede i, at jeg blev kandidat i 2000.

Som næsten alle andre humanister dengang blev jeg arbejdsløs efter uddannelsen. Det stod klart for mig fra starten, at det at være arbejdsløs skulle bruges konstruktivt, for holder man sig ikke i gang, så mister man kvalifikationer for stilstand er tilbagegang! Derfor er vedvarende efteruddannelse vigtig, og jeg har praktiseret det lige siden med deltagelse i talrige kurser og foredrag. Som noget af det første tog jeg Voksenpædagogisk Grundkursus (VPG) for at styrke mine formidlingskompetencer. Det var spændende at arbejde målrettet med kommunikation igen. Og jeg har ikke sluppet emnet siden. Kommunikation er fascinerende, og det er en verden man aldrig bliver færdig med, og hvor man lærer nyt hele tiden. Det er måske derfor, jeg kan lide den.

Heldigvis kunne man som arbejdsløs dengang også supplere sin universitetsuddannelse med et ekstra suppleringsfag fra universitetet. Jeg tog derfor en 1-årig suppleringsuddannelse i Forhistorisk Arkæologi. Det var en dejlig tid som afsluttedes med et 3-ugers feltarkæologisk gravekursus, dvs. en rigtig udgravning med rigtige oldsager. Det var spændende, men gjorde det samtidigt klart for mig, at det ikke var feltarkæolog, jeg skulle være. Hurra for historikerens skrivebord!

I 2003 startede jeg som Museumsmedarbejder i Den Gamle By – Danmarks Købstadmuseum, hvor jeg registrerede museumsgenstande, især gammelt legetøj. Legetøjet var fascinerende, og Den Gamle By var et levende og spændende sted at være. Men mit temperament er ikke til ensformigt arbejde. Så da et halvt år var gået, søgte jeg ind på Dansk Center for Byhistorie som forskningsmedarbejder med projektet ”Danske købstæders monumenter fra Krigen i 1864, 1. verdenskrig 1914-18 og Genforeningen 1920”. Det blev til 2 gode og fagligt udviklende år, som afsluttedes med præsentationen af projektets resultater den 15. juni 2005 under stor mediebevågenhed. Her oplevede jeg pressens betydning på nært hold og fandt arbejdet med medierne spændende og interessant. Projektets resultater kan den dag i dag ses på
www.byhistorie.dk/monumenter .

Undervejs i monumentprojektet fandt jeg imidlertid ud af, at jeg ville være min egen chef. Jeg ville være freelancer; helt konkret freelance-skribent og foredragsholder. Det har jeg været siden og har nu suppleret det med konsulentvirksomhed inden for effektiviseringssystemet LEAN samt ledelse, kommunikation m.v.. Jeg nyder det i fulde drag! Jeg arbejder hjemmefra og i det tempo, som opgaverne sætter. Jeg har bl.a. skrevet artikler til det daværende Københavns Amts personaleblad og til Rødding Højskoles årbog. Desuden har jeg holdt talrige foredrag bl.a. på højskoler samt hos diverse oplysningsforbund, menighedsråd, foreninger og private firmaer.

Det har været en god, spændende og meget lærerig oplevelse at skifte branche fra forskningsverdenen til det private erhvervsliv. Jeg har aldrig fortrudt skiftet, og der er klart også en hel del, som de to ellers meget forskellige verdener kan lære af hinanden. Det prøver jeg at drage nytte af i mit arbejde.

Da livet jo går videre er dette kun min foreløbige historie – kun fremtiden kan vise, hvordan resten kommer til at se ud!