PDF   Udskriv   Email

Sådan laver man storytelling

Storytelling er et buzz-word inden for profilering af virksomheder verden over. Metoden bruger virksomhedens fortid og derfra kommende værdier til at profilere den i nutiden.

Når en virksomhed profilerer sig gennem storytelling viser den en bevidsthed om sine rødder og traditioner, som kan give troværdighed og soliditet i forholdet til kunder, samarbejdspartnere og offentligheden. Storytelling er dermed et stærkt profileringsredskab for alle moderne virksomheder.

Kurset lærer deltagerne, hvordan man konkret laver storytelling på sin virksomhed, og hvorfor det virker. Desuden kan det afklare hvilke virkemidler, man kan bringe i anvendelse ved en konkret profilering af virksomheden gennem storytelling.

Endvidere kan kurset også være en afklaringsproces, der viser hvilke kerneværdier, virksomheden står for, og det at virksomhedens egne medarbejdere er med til at definere dem, kan indgå som team-building i organisationen.

Kurset indeholder en praktisk øvelse i at definere virksomhedens værdier kombineret med en brainstorming-øvelse i hvilke virkemidler, man kan bringe i anvendelse under profilering af den konkrete virksomhed.

 

Kurset er på 6 timer og foregår på virksomheden.

Max. 10 deltagere

Pris: 7.900 kr. + transport + moms